2024-11-24 15:06:56

Ingen stress: AGF-profil nyder Superligaen

Felix Beijmo nyder at være i AGF og har umiddelbart ikke travlt med at komme videre, selv om ambitionerne er at spille på højst mulige niveau.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 17. runde

FT

SIF

1 - 1

AGF

26-årige Felix Beijmo har foreløbig været en ganske fin signing for AGF.

Den svenske højreback står noteret for seks mål og ti assists i 63 optrædener, og Beijmo har det virkelig godt i AGF.

Det understreger han i et interview med Fotbollskanalen, hvor han bliver spurgt til fremtiden og muligheden for at tage næste skridt.

- Som fodboldspiller vil man selvfølgelig altid spille på så højt niveau som muligt, siger Beijmo og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ingen stress: AGF-profil nyder Superligaen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Lige nu har jeg halvandet år tilbage af min kontrakt her i AGF, og jeg forsøger at tage en kamp ad gangen, spille den her sæson, gøre det så godt som muligt, og så sætter jeg mig nok ned og snakker med klubben. Så må vi se, hvad de tænker, og hvad jeg tænker.

- Lige nu trives jeg virkelig her, og jeg vil sige, at den danske liga står vældigt stærkt europæisk. Det ser man også, når de danske hold spiller ude i Europa.

- Der er også mange spillere, som får chancen for at spille og omgående gør det godt i de store ligaer, når de flytter herfra. Så det er virkelig en liga, som passer mig godt, og der er ingen stress fra min side i forhold til noget andet, siger Beijmo til Fotbollskanalen.

Felix Beijmo har fortid i Djurgården, Werder Bremen, Greuther Fürth og Malmö.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 17. runde

FT

SIF

1 - 1

AGF

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce