Han står i forvejen ikke ligefrem forrest i køen, og derudover kædes Arsenal sammen med spillere som Douglas Luiz og Joshua Kimmich.
Alligevel har Thomas Partey ikke tænkt sig at søge videre.
- Mit hoved er altid her. Det er her, jeg valgte at spille, og jeg er virkelig glad, hver gang jeg er på banen.
- Jeg ved, der har været en masse spekulationer, men jeg er virkelig glad for at være her og for at fortsætte med at spille for denne klub, siger Partey ifølge Football London.
Artiklen fortsætter efter billedet

Midtbanespilleren blev herefter spurgt til sin kontrakt, der står til at udløbe i sommeren 2025.
- Jeg har indtil slutningen af sæsonen til at gøre mit bedste og præstere på højeste niveau, og jeg tror, det vigtigste er at være tilgængelig hele tiden, lyder det fra Partey.
I denne sæson har ghaneseren spillet otte kampe i Premier League.

Arsenal
Premier League





