2024-01-08 14:37:15

AC-konkurrent skadet - meldes ude i en måned

Barcelona-stopper Inigo Martinez har pådraget sig en muskelskade, som ventes at holde ham ude i en måneds tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Inigo Martinez blev i søndagens pokalkamp mod Barbastro skadet efter bare ti minutter på banen, og midtstopperen må nu holde pause.

Barcelona meddeler således mandag, at den 32-årige forsvarsspiller har pådraget sig en muskelskade.

Klubben oplyser ikke noget om tidshorisont for spanieren, men der er tale om en mild muskelskade, og spanske medier melder om en måneds pause.

Artiklen fortsætter efter billedet

Copa del Rey -AC-konkurrent skadet - meldes ude i en måned
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Inigo Martinez blev sendt på banen i anden halvleg af søndagens kamp som afløser for Andreas Christensen, men nåede altså blot ti minutter på banen, før han måtte udgå.

Martinez har spillet 11 kampe for Barcelona i denne sæson.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten