2024-11-20 20:14:46

Bayern-boss bekræfter Musiala-forhandlinger

Bayern München-direktøren Jan-Christian Dreesen bekræfter, at klubbens sportslige ledelse har taget hul på forhandlingerne om en kontraktforlængelse med Jamal Musiala. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Bayern München arbejder hårdt på at forlænge kontrakten med offensivprofilen Jamal Musiala. 

Det fortæller klubbens direktør Jan-Christian Dreesen i et interview med Abendzeitung. 

Her bekræfter han desuden, at den sportslige ledelse i Bayern har taget hul på de indledende forhandlinger med Musiala. 

- Det er ikke nyt, at vi naturligvis ønsker at forlænge kontrakten med en af verdens bedste spillere. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Bayern-boss bekræfter Musiala-forhandlinger
Foto: John Macdougall/AFP/Ritzau Scanpix

- Jamal har udviklet sig ekstremt godt hos os. Han er blevet en spiller, der inspirerer publikum og udfører spektakulære ting. 

- Nu håber jeg rigtig meget på, at de gode, indledende snakke, som Max Eberl og Christoph Freund har haft med Jamal fører til en endelig aftale. 

- Jeg ønsker ikke at sætte en tidshorisont på. Det vigtigste er, at vi lander en aftale, siger Bayern-bossen. 

Jamal Musialas nuværende Bayern-kontrakt løber til sommeren 2026. 

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten