2023-09-28 21:35:28

Bodø-helt scorede på saksespark: Det skete bare

Faris Moumbagna sendte torsdag aften Bodø/Glimt i pokalfinalen med en saksesparksscoring. Detaljen var ikke indøvet, det var en ren refleks, siger han efterfølgende.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Bodø/Glimt spillede sig torsdag aften i pokalfinalen, da det norske tophold slog Vålerenga 4-2 i semifinalen.

Det lignede længe en 2-2-kamp, men fire minutter før tid scorede Bodø-angriber Faris Moumbagna på et vidunderligt saksespark.

Målet fik holdkammeraterne til at måbe, og efter kampen satte den tidligere Sønderjyske-spiller ord på detaljen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Pokal -Bodø-helt scorede på saksespark: Det skete bare
Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det er ikke noget, man kan øve sig på. Måske nogle mennesker gør, men jeg har aldrig praktiseret det. Det skete bare, udtalte Moumbagna til TV 2 Norge og fortsatte:

- Det var en ren refleks. Jeg prøvede. Jeg ramte den rent, og så blev det en god afslutning, afsluttede Bodø-helten, som sendte bolden i kassen fra en position mellem straffesparkspletten og kanten af feltet.

Danske Adam Sørensen lukkede og slukkede i tillægstiden, da han scorede på et tomt mål til slutresultatet 4-2 til Bodø/Glimt.

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce