2023-10-20 11:21:23

Brightons topspiller underskriver ny kontrakt

Brighton har forlænget kontrakten med Kaoru Mitoma til 2027, hvilket Roberto De Zerbi er begejstret for.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

- Fantastisk nyhed. Kaoru er vores topspiller.

Sådan siger Brighton-træner Roberto De Zerbi, i anledning af at Kaoru Mitoma fredag har sat sin signatur på en ny kontrakt til sommeren 2027.

Klubbens tekniske direktør er også meget tilfreds.

- Det er en fantastisk nyhed, at vi sikrer en spiller med Kaorus kvaliteter på den lange bane. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Brightons topspiller underskriver ny kontrakt
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

- Kaoru tilpassede sig Premier League i sidste sæson og er hurtigt blevet en af vores vigtigste spillere, siger David Weir.

Kaoru Mitoma kom til Brighton fra Union St. Gilloise i 2022 og har foreløbig scoret 13 mål og lavet 12 oplæg i 52 kampe for den engelske klub.

Den 26-årige kantspiller står noteret for 18 landskampe og syv scoringer for Japan.

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce