2024-01-10 16:51:36

Mareridtsskade ødelagde alt: Celta ophæver med keeper

Agustin Marchesins tid i Celta Vigo er slut, da parterne har valgt at ophæve kontrakten med øjeblikkelig virkning trods en længere aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Agustin Marchesin er færdig i Celta Vigo.

La Liga-klubben har onsdag meldt ud, at keeperen forlader klubben efter en gensidig aftale, selv om han faktisk havde kontrakt til sommeren 2025.

Men nu er det altså slut.

- Marchesin kom til i august 2022, og på trods af sine udfordringer blev han en værdifuld figur for Celta i løbet af sin tid på holdet. 

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Mareridtsskade ødelagde alt: Celta ophæver med keeper
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

- Selvom en skade i akillessenen holdt ham væk fra banen i 10 måneder, blev hans dedikation demonstreret i de seks kampe, han spillede i 2023. 

- Klubben vil gerne takke ham for hans indsats, dedikation og professionalisme og ønsker ham al mulig succes på hans nye sportslige scene, skriver Celta Vigo på sin hjemmeside.

I denne sæson har den 35-årige argentiner blot fået en enkelt kamp, da han vogtede buret i Copa del Rey mod Sestao River.

Han har tidligere været forbi klubber som blandt andet mexicanske America og FC Porto.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce