2024-10-27 15:57:02

Snoop Dogg vil købe sig ind i Celtic

Snoop Dogg drømmer om at købe sig ind i den skotske storklub Celtic. Det ville være skørt af mig ikke at investere, hvis der var en chance, lyder det fra den amerikanske rapper.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Snoop Dogg har længe haft et godt øje til den skotske storklub Celtic, som han i flere tilfælde har snakket om at købe sig ind i.

Og den drøm lever i bedste velgående. Det giver den 53-årige rapper udtryk for i et interview med Daily Mail.

- Jeg har længe ledt efter en sportsklub at investere i. Det ville være skørt af mig ikke at investere i Celtic, hvis der var en chance for det. Jeg har set så meget fodbold i Europa, men aldrig den slags fans, som Celtic har.

- Det er noget helt særligt over dem. Der er en grund til, at der bliver talt om deres fans i hele Europa. De bedste spillere og managere i verden siger, at der ikke er noget som Celtic Park, og jeg vil gerne være en del af det.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premiership -Snoop Dogg vil købe sig ind i Celtic
Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

- Deres maskot er en hund. Snoop Dogg bliver til 'Hoopy the Hound' – det er et match made in heaven. Overskrifterne skriver sig selv, lyder det fra den excentriske rapper.

Celtic indtager i skrivende stund andenpladsen i den bedste skotske række med tre point op til Aberdeen.

Buret i den skotske storklub bliver vogtet af den danske landsholdskeeper, Kasper Schmeichel. 

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce