2024-07-31 08:25:54

Begraver uro: Chelsea-trup accepterer undskyldning

Chelsea-truppen er videre efter den interne strid mellem Enzo Fernandez og Wesley Fofana. Det fortæller Levi Colwill på et pressemøde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

- Fodbold i 2024: Uhæmmet racisme.

Sådan lød det i midten af juli, da Wesley Fofana gik i flæsket på Enzo Fernandez.

Årsagen var en omdiskuteret video, hvor Fernandez sammen med en gruppe spillere fra det argentinske landshold sang fællessang mod Frankrig.

Siden har der været mange skriverier om intern uro i Chelsea og en sag åbnet mod midtbanespilleren.

Tidligere på ugen tilsluttede Fernandez sig Chelsea-truppen i USA. Efterfølgende holdt han ifølge Chelsea-træner Enzo Maresca et møde med flere af spillere fra truppen, hvor han skulle have undskyldt.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Begraver uro: Chelsea-trup accepterer undskyldning
Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix

På et pressemøde fortalte Levi Colwill, at den undskyldning er blevet accepteret.

- Helt sikkert. Vi er et hold. Nu ser vi frem mod at få en god sæson.

- Alle spillere ved, at Enzo er en god person, som arbejder godt for holdet. Vi rykker videre herfra.

- Vi kender alle Enzo som person. Han har været her i et år, og han er en god fyr. Nu er der ikke mere i det, udtalte Levi Colwill ifølge Football London.

Chelsea spiller natten til torsdag testkamp mod Club America fra Mexico. 

London-klubben åbner den nye Premier League-sæson 18. august hjemme mod Manchester City.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce