Victor Torp skal have ny træner i Coventry, og det kan blive den tidligere Chelsea-profil Frank Lampard.
Mark Robins blev fyret for nylig, og mandag skrev engelske medier, at Lampard nu topper ønskelisten.
Coventrys ejer har siden bekræftet, at Lampard er blandt kandidaterne, selv om trænerjagten på nuværende tidspunkt er på et tidligt stadie.
- Vi har modtaget et stort antal ansøgninger fra højt kvalificerede folk, hvoraf Frank er én. Vi har ikke foretaget os noget i den proces, men her i landskampsterminen vil vi undersøge det hele.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi vil finde ud af, hvem der skal på vores shortlist, og så tager vi den derfra, siger klubejer Doug King til Sky Sports.
46-årige Frank Lampard har været uden trænerjob, siden han forlod Chelsea i 2023.
Coventry er aktuelt nummer 17 i Championship.

Coventry
Championship





