Hver dag frem mod jul vil bold.dk bringe en historie om en dansker på eventyr i udlandet. Denne gang med Jacob Bennedsen, der opnåede stor succes i Costa Rica, men også erfarede, at en kontrakt ikke altid var en kontrakt på de kanter.

Den tidligere Ikast- og FC Aarhus-spiller Jacob Bennedsen var i perioden 2001-2004 et stort navn i costaricansk fodbold. Den dengang 25-årige Bennedsen tog i første omgang af sted til prøvetræning, men eventyret blev hurtigt til virkelighed.

- Jeg boede i Århus dengang og sad en aften og snakkede med min gode kammerat Michael, som havde studeret derovre og havde nogle kontakter. Vi planlagde, at jeg skulle tage derover for at prøvetræne i tre forskellige klubber i løbet af tre uger. Jeg havde ikke rigtigt nogen forventninger på forhånd, men hvis det kiksede, så havde jeg da trods alt fået tre ugers ferie, fortæller Jacob Bennedsen, der dog ikke fulgte planen til punkt og prikke.

- Jeg kunne ikke et ord spansk og var den eneste europæer, da jeg kom derover, så det var lidt svært i starten. Men jeg lagde ud med at træne i Club Sport Cartagines, og det gik meget fint. Jeg endte med at blive der i alle tre uger, hvorefter de fremlagde en etårig kontrakt for mig, og det var jo bare fantastisk. Men det gik også meget stærkt. Fem uger fra Michael og jeg først snakkede om det, til jeg rent faktisk boede der og havde en kontrakt.

- I starten havde jeg en tjekkisk træner, Mihal Bilek, som i dag faktisk er landstræner for Tjekkiet. Han var rigtig dygtig, og jeg fik også en kanon start i klubben, hvor der ofte var 15.000 på stadion. Noget af en omvæltning i forhold til 100 mennesker i Aarhus.

- Jeg var egentligt offensiv midtbane hjemme i Danmark, men i Costa Rica blev jeg angriber, og det gik meget godt, siger Bennedsen beskedent.

- Den første sæson derovre var min bedste. Vi sluttede lidt langt nede i tabellen, men jeg var topscorer og blev i slutningen af sæsonen nomineret som Årets Udenlandske Spiller i ligaen. Jeg vandt ikke, men det var da trods alt noget at være blandt de fire bedste udenlandske spillere derovre.

Alt var dog ikke en dans på roser i Bennedsens første sæson. Han oplevede således hele fem trænerfyringer, og mod slutningen af første år røg han på bænken.

- Man måtte kun bruge tre udlændinge ad gangen, og vi fik en argentinsk træner, som tog tre landsmænd med. Jeg røg på bænken, men var stadig heldig og god og fik ofte scoret, når jeg kom ind, så jeg var stadig populær. Træneren ville dog ikke forlænge med mig, da sæsonen var slut, og så brød helvede løs.

- Ledelsen blev skældt ud i pressen for at lade topscoreren gå, og de holdt et bestyrelsesmøde, hvor de blev nødt til at barrikadere døren for at undgå de vrede fans. Efter det kom de alligevel med et tilbud om forlængelse, og selvom jeg var lidt tvivlende over, at de først kom bagefter balladen, så endte jeg alligevel med at skrive under.

Kontrakten revet over

Bennedsen tog efter sæsonen hjem på ferie og regnede med at skulle vende tilbage til Cartagines, men sådan gik det ikke.

- Jeg blev ringet op en nat af formanden, som fortalte mig, at de havde revet kontrakten over, og jeg skulle ikke komme tilbage. Jeg var tosset, for jeg havde jo en underskrevet kopi med mig til Danmark. Men han sagde, at de aldrig havde sendt den til forbundet, og derfor var den ikke gyldig.

- Det var lidt irriterende, for jeg havde sagt nej tak til fire andre klubber, fordi jeg troede, jeg skulle tilbage til Cartagines. Og efter det regnede jeg faktisk med, at det var slut.

Men Bennedsen var stadig ønsket i Costa Rica. Sølvvinderne Santos kom med et tilbud, og Bennedsen drog på ny på eventyr.

- Det var faktisk lidt held i uheld. Santos skulle spille med i deres svar på Champions League.Vi tog til Guatemala og spillede mod to lokale hold og et fra Honduras i en pulje, hvor vi godt nok fik seks point, men endte med at ryge ud på målscorer. Jeg blev topscorer i turneringen, og det var en rigtig stor oplevelse.

Fyret - og så ikke alligevel

Tilbage i den hjemlige liga fortsatte Bennedsen med at score mål, men endnu engang ændrede en trænerfyring på danskerens skæbne.

- Efter første halvsæson fik vi en lokal træner, som kun ville have costaricanske spillere. En dag blev jeg så kaldt op på præsidentens kontor sammen med de andre udlændinge, og hele banden blev fyret. Jeg havde en kontrakt, så jeg tænkte fint nok, jeg skulle bare have, hvad de skyldte mig.

- Jeg tog hjem, men blev så ringet op om aftenen og bedt om at dukke op dagen efter, hvor vi havde kamp. Det gad jeg ikke, jeg var jo blevet fyret, men jeg gjorde det alligevel efter noget overtalelse. Dagen efter var træneren så selv røget ud, og historien om min fyring kom aldrig ud, fortæller Bennedsen, der forsatte sæsonen ud under assistenttræneren.

- Han brugte mig ikke særligt meget, men klubben havde i det mindste undgået at nogen fik noget at vide om, at de havde fyret topscoreren.

Tranquillo, Tranquillo

Bennedsen var som udlænding under særlig fokus i det fodboldglade land.

- Vi fik noget mere i løn end de lokale spillere, så pressen gjorde særligt meget ud af at vurdere os. Hvis man ikke præsterede, blev man haglet ned, men heldigvis havde jeg på grund af min gode første sæson og okay anden sæson en forholdsvis lang snor, siger Bennedsen, der også kom til Costa Rica med en noget anden disciplin i bagagen.

- Det var meget tranquillo, tranquillo (rolig, rolig, red). Jeg mødte for eksempel altid op til tiden, men de var ikke så almindeligt i Costa Rica. Men jeg vil også sige, at når først træningen var i gang, så blev der gået til den, siger Bennedsen, der også skulle vænne sig til et noget andet klima.

- Der er faktisk syv klimazoner i Costa Rica, og der var forskel i forhold, hvor man spillede. Nogle steder var det rimeligt køligt, men ude ved kysten var ofte ulideligt. Vi spillede en kamp i 42 graders varme, og det var for meget for selv de lokale. En af mine holdkammerater, en af de indfødte, drattede simpelthen om på grund af varmen, fortæller Bennedsen, som undervejs stødte ind i en nuværende kending af dansk fodbold, FCK’eren Christian Bolanos.

- Han spillede for hovedstadsholdet Saprissa. Han var meget ung dengang og var mest indskiftningsspiller, men jeg husker ham som meget talentfuld.

Et vildt eventyr

Bennedsen fik en tredje og sidste sæson i Costa Rica, men endnu engang var der problemer uden for banen.

- Det var i San Carlos - en mindre klub i den bedste række. Jeg spillede for dem et halvt år, men så blev jeg igen fyret sammen med nogle andre. Jeg fik en advokat på, og vi endte efter lang tids tovtrækkeri med et kompromis, hvor jeg fik en del af, hvad de skyldte mig.

Bennedsen tog tilbage til Danmark efter tre års eventyr i Costa Rica og startede op i Vejle.

- Men jeg havde lidt mistet lysten til fodbold på det tidspunkt, så jeg stoppede efter et par måneder i en alder af 28 år, siger Bennedsen, der trods alt kan se tilbage på en succesfuld udlandskarriere.

- Det var et vildt eventyr, og jeg fik en masse oplevelser. Det første år var jeg på træningslejr i Tjekkiet, hvor vi mødte Sparta Prag, og en anden gang spillede vi mod El Salvadors landshold. Når nu det ikke kunne blive til mere, så er jeg trods lykkelig over mine år i Costa Rica, slutter Bennedsen.

Læs med i morgen, når vi igen snakker med en fodboldpersonlighed, der har været eller er på eventyr i det mere fodbold-eksotiske udland.

mikael@bold.dk

CS Cartaginés

Hent vores app

Fodbold

Turneringer

Info

Abonnement

Kontakt