2024-08-28 20:49:01

Nyt back-problem i FCM: Gabriel kan kun spille 30 min.

FC Midtjylland-træner Thomas Thomasberg forklarer over for Viaplay, at Adam Gabriel er begrænset til kun at kunne spille en halv time imod Slovan Bratislava. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FCM starter nok en gang med Juninho på venstre back i onsdagens Champions League-skæbnekamp mod Slovan Bratislava. 

I Viaplays optakt til opgøret blev Thomas Thomasberg spurgt ind til tilvalget af brasilianeren, der normalt er midtstopper, og her forklarede cheftræneren, at det blandt andet handler om, at truppen lørdag blev ramt af endnu et back-problem. 

- Adam Gabriel fik en skade i lørdags i kampen mod Sønderjyske, så han er ikke i stand til at spille meget mere end halv times tid plus eventuel tillægstid. Han trænede meget minimalt i går, siger Thomasberg. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League-kvalifikation -Nyt back-problem i FCM: Gabriel kan kun spille 30 min.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

FCM er i forvejen hårdt ramt på back-positionen, hvor Christian Sørensen, Victor Bak og Paulinho sidder ude med skade. 

Bold kan til gengæld fortælle, at klubben er tæt på at forstærke sig med en ny og meget spændende back. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce