2024-08-09 06:19:13

Fremad Amager forlænger med tre

Fremad Amager forlænger aftalen med tre spillere, efter klubben torsdag fik kontrakttilladelsen igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fremad Amager fik torsdag kontrakttilladelsen igen, og det har 2. divisionsklubben straks benyttet sig af.

Klubben har således forlænget med tre spillere i form af målmand Mikkel Andersen samt Alexander Petræus og norske Kjetil Tøsse, der begge er offensivspillere.

35-årige Mikkel Andersen har været i Fremad Amager siden sommeren 2023 og er førstekeeper i traditionsklubben.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Fremad Amager forlænger med tre
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Både 22-årige Petræus og 27-årige Tøsse kom til Fremad Amager i januar, men sidstnævnte har først kunnet spille i denne sæson, fordi klubben registrerede ham for sent.

Han fik derfor sin debut i åbningskampen i denne sæson, der var mod HIK sidste weekend. Her blev det 2-0 til Fremad Amager.

Fremad Amager mistede i januar sin kontrakttilladelse på grund af økonomiske kvaler, men fik torsdag dispensation i 12 måneder. Læs mere her.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce