Allsvenskan -Anfører Davidsen stopper i Helsingborg
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2022-11-04 15:34:50
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Anfører Davidsen stopper i Helsingborg

Den 31-årige forsvarsspiller Viljormur Davidsen opsiger kontrakten med svenske Helsingborg IF, bekræfter klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Færøske Viljormur Davidsen skiftede i januar fra Vejle Boldklub til Allsvenskan-klubben Helsingborg IF.

Den 31-årige forsvarsspiller har siden skiftet spillet 27 Allsvenskan-kampe for klubben, men nu skal han videre.

Det bekræfter klubben fredag på sin hjemmeside.

Davidsen, som siden i sommer har båret anførerbindet, er blevet enig med klubben om at opsige aftalen, så spilleren frit kan skifte, når sæsonen er spillet færdig.

- Efter drøftelser er vi blevet enige om, at det er den bedste løsning. Jeg er stolt og glad over at have repræsenteret Helsingborgs IF samt lært mine holdkammerater og andre i klubben at kende, siger færingen til klubbens hjemmeside.

- Sæsonen gik ikke, som vi havde ønsket, men jeg vil følge HIF og ønske klubben held og lykke fremover.

Helsingborg spiller sidste sæsonkamp søndag mod Hammarby.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce