3F Superliga -Nicolai Geertsen stopper karrieren
2024-01-16 12:50:04
Foto: Hvidovre

Nicolai Geertsen stopper karrieren

Hvidovre oplyser, at forsvarsspilleren Nicolai Geertsen stopper sin karriere efter grundige overvejelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nicolai Geertsen lægger støvlerne på hylden.

Det meddeler Hvidovre IF tirsdag på sin hjemmeside, hvor forsvarsspilleren selv har sat ord på beslutningen.

- Der har været en lang periode med overvejelser frem og tilbage, men kroppen siger stop. 

- Det er mærkeligt, for jeg har spillet fodbold hele mit liv, og det fylder alt for mig, siger Geertsen til klubbens hjemmeside.

Forsvarsspilleren skiftede i sommer til Hvidovre, og selv om det kun blev til et kort visit i klubben, har han været glad for tiden på Vestegnen.

- Jeg har haft en fantastisk tid i Hvidovre. Fansene har været fantastiske og taget imod mig med åbne arme. Jeg fortryder ikke skiftet et sekund, siger han til klubbens hjemmeside.

32-årige Geertsen har i løbet af sin karriere været forbi klubber som Sandnes Ulf, Lyngby Boldklub og Helsingør.

I alt nåede forsvarsspilleren at optræde 47 gange i Superligaen.

Annonce
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer