2024-08-16 19:20:14

Juventus belønner stortalent med ny kontrakt

Juventus meddeler, at klubben har forlænget kontrakten med angrebstalentet Kenan Yildiz, der også får trøje nummer 10 fremover. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der er stor tiltro til Kenan Yildiz i Juventus. 

Serie A-klubben bekræfter fredag, at man har forlænget kontrakten med det 19-årige angrebstalent, hvis nye aftale løber til 2029.

Derudover oplyser Juventus, at 19-årige Yildiz fremover vil optræde i trøje nummer 10, hvilket altså også vidner om stor tillid til den unge tyrker. 

Kenan Yildiz kom til Juventus fra Bayern München i 2022. 

Han blev for alvor introduceret til førsteholdet i sidste sæson, og han står indtil videre noteret for 32 kampe i Juve-trøjen.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer