2024-10-02 19:05:26

David Nielsen hyldes af eks-chef: Har aldrig set lignende

Sportschefen i Lillestrøm SK, Simon Mesfin, roser David Nielsen for, hvordan danskeren håndterede sin fyring i klubben. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fire kampe. 

Det var alt, David Nielsen fik i norske Lillestrøm, der fyrede den danske cheftræner i mandags. 

Klubbens sportschef, Simon Mesfin, har dog udelukkende rosende ord til overs for Nielsen, som har taget sin afskedigelse særdeles pænt. 

- Han tog det virkelig flot. Det er den type person, David er. Jeg må sige, at dette er en fantastisk måde at håndtere en situation på. Han blev både hevet ind og ud virkelig hurtigt, siger Mesfin til det norske medie Nettavisen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Eliteserien -David Nielsen hyldes af eks-chef: Har aldrig set lignende
Foto: Beate Oma Dahle/NTB/Ritzau Scanpix

Det er ikke hverdag, at en afgående cheftræner, der ikke står noteret for én eneste sejr, bliver skamrost på denne måde, og forløbet har da heller ikke været hverdag for Mesfin. 

- Det er unikt. Jeg har aldrig set lignende - på en positiv måde. 

Lillestrøm har gang i en forfærdelig sæson, da holdet ligger sidst i Eliteserien efter 24 kampe. 

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce