2024-02-08 16:07:32

Lyngby forlænger med talent

Lyngby Boldklub forlænger med backtalentet Gustav Mortensen, som har sat sin signatur på en kontraktforlængelse til sommeren 2026.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

19-årige Gustav Mortensen og Lyngby Boldklub er tilfredse med hinanden. 

Så meget, at de har valgt at forlænge deres samarbejde frem til sommeren 2026.

Det oplyser Superliga-klubben torsdag.

– Jeg er utroligt glad for at forlænge min aftale til 2026 i Lyngby Boldklub. Lyngby Boldklub er en klub, der betyder rigtig meget for mig, og det har den gjort lige siden, at jeg kom til som U14-spiller. Mit klare mål er at slå igennem i klubben og spille foran vores fantastiske fans, siger Gustav Mortensen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

– Jeg har igennem det seneste års tid lært utroligt meget af at være i seniortruppen, og jeg udvikler mig godt i miljøet som Superliga-spiller. Nu handler det om at arbejde hårdt hver eneste dag, så jeg kan gribe chancen i det utrolige spændende forår, som vi går i møde, slutter han.

19-årige Gustav Mortensen står noteret for 11 førsteholdskampe i Lyngby Boldklub og 33 kampe for diverse U-landshold.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce