Allsvenskan -Malmö forlænger med 37-årige Dahlin
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
2023-09-27 11:38:45
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Malmö forlænger med 37-årige Dahlin

Malmö FF's rutinerede førstekeeper Johan Dahlin tager en tørn mere i den svenske klub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Malmö FF forlænger med den rutinerede keeper Johan Dahlin.

Den 37-årige målmand  har således underskrevet en ny etårig aftale, oplyser Malmö onsdag.

- Johan har meget længe været en af Sveriges bedste målmænd. Han imponerer med sin stabilitet og evne til at udvikle sit spil år for år, siger sportschef Daniel Andersson.

- Derudover er han en leder, en rollemodel og en kulturbærer. Jeg er meget glad for, at Johan forbliver Malmö-spiller en sæson mere.

Johan Dahlin kom til Malmö i sommeren 2017, og siden har han spillet 333 kampe for den svenske klub.

I denne sæson er han atter fast mand mellem stængerne, og han har hjulpet klubben til en foreløbig førsteplads efter 24 kampe.

Dahlin har en fortid i FC Midtjylland, hvor han spillede 56 kampe fra 2015 til 2017. Han har desuden spillet fire landskampe for Sverige.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce