2024-10-16 07:50:51

Marcondes har kendt Hoff Thorup i 14 år: Han er modnet

Emiliano Marcondes fortæller i et interview med BBC Radio Norfolk, at han er glad for at se den udvikling, som Johannes Hoff Thorup har været igennem.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter tre måneder uden klub skrev Emiliano Marcondes i starten af oktober kontrakt med Championship-klubben Norwich City. 

Her er offensivspilleren blevet genforenet med sin tidligere træner Johannes Hoff Thorup, som han har kendt, siden han var 14 år. 

Siden de to lærte hinanden at kende, har Hoff Thorup udviklet sig meget som træner. Det fortæller Marcondes i et interview med BBC Radio Norfolk.

- Jeg har kendt Johannes, siden jeg var 14 år. Jeg har været vidne til hans udvikling som en ung træner. Han har altid været seriøs og meget organiseret. 

- Jeg har lagt mærke til, hvordan han er modnet som træner. Han har fået implementeret FC Nordsjælland-spillestilen her i Norwich. 

- Jeg har før tænkt, at hans gode struktur og presspil ville være et godt match med Championship. Det har især vores seneste kampe bevidst, at det var, siger Marcondes. 

Efter en lidt vævende start er formkurven i Norwich begyndt at se fornuftig ud, og Hoff Thorups mandskab har vundet tre af sine seneste fire opgør.

Klubben er lige nu kun fire point fra førstepladsen i Championship. Du kan se stillingen her.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce