Ola Aina er første tilgang i Nottingham Forest denne sommer.
Den 26-årige højre back har senest tørnet ud for Torino, men han har været uden kontrakt siden den 1. juli, og han har derfor været gratis for klubben.
Ola Aina har fået en etårig kontrakt, men klubben oplyser, at der er mulighed for at få aftalen forlænget yderligere, uden at det dog bliver konkretiseret.
Højre backen glæder sig over den nye mulighed i Premier League.
- Jeg er meget spændt på at være her, og jeg kan ikke vente med at komme i gang.
- Jeg ville gerne tilbage på engelsk jord igen, og Forest er en klub med et spændende projekt og hold, siger han til klubbens hjemmeside.
Ola Aina har tidligere været i Chelsea, Hull City, Torino og Fulham.
Tidligere har han fået seks førsteholdskampe for Chelsea, mens han i alt står noteret for 113 kampe for Torino.
Derudover er det også blevet til 30 landskampe for Nigeria.
Hola, Ola! ? pic.twitter.com/CkLXyZbDuh
— Nottingham Forest (@NFFC) July 22, 2023

Nottingham Forest
Premier League





