2024-08-29 20:01:57

Preston belønner Riis-konkurrent

Will Keane fortsætter i Preston, der har forlænget angriberens kontrakt til 2026. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der har været meget kaos i Preston. 

Tre forskellige trænere har allerede stået i spidsen for danskerklubben i denne sæson, men nu kommer der en glædelig nyhed. 

Will Keane har nemlig forlænget sin kontrakt med klubben til 2026, og det er den tidligere Manchester United-spids henrykt over. 

- Jeg er absolut henrykt. Forhandlingerne har kørt noget tid, så det er dejligt at få den over stregen, siger Keane til Prestons hjemmeside. 

- Jeg er virkelig glad for at have forlænget mit ophold her, og forhåbentligt kan jeg bare fortsætte med at bidrage til holdet 

- Jeg har virkelig nydt min tid her og var meget opsat på at forlænge den og fortsætte med at udvikle mig. 

Den 31-årige spids har i alt spillet 65 kampe for Preston og scoret 16 mål. 

13 af dem faldt i den forgangne sæson.

Nu bliver Emil Riis' angrebskollega hængende to år mere.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce