Mod slutningen af august blev Ivan Perisic fritstillet i Hajduk Split.
Den 35-årige kantspiller nåede blot 12 kampe tilbage i hjemlandet for Hajduk Split, som ellers hentede ham permanent denne sommer efter et lejeophold i foråret.
I næsten tre uger har Perisic gået uden klub, men nu meldes PSV på banen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er transferjournalisten Fabrizio Romano, der skriver, at de hollandske mestre angiveligt er i dialog med kroaten.
PSV skulle ifølge Romano være meget interesseret i at tilknytte Ivan Perisic, som har spillet i både Inter, Tottenham, Wolfsburg og Dortmund.
Derudover står Perisic noteret for imponerende 136 kampe og 33 mål for Kroatiens landshold.

PSV Eindhoven
Æresdivisionen





