2023-11-20 11:13:24

Openda forlod Lens for Leipzig: Fansene savner mig

Efter en succesfuld sæson hos Lens skiftede Loïs Openda i sommer til RB Leipzig. Det var et skridt, han blev nødt til at tage, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I sommerens transfervindue tog den belgiske landsholdsspiller Loïs Openda skridtet fra franske Lens til RB Leipzig, da den tyske klub købte ham for €50 millioner.

Nu sætter spilleren selv ord på skiftet, der var et rekordsalg for Lens, i podcasten RMC podcast.

- Jeg kan se på de sociale medier, at fansene savner mig.

- Jeg ved, at de ønskede, at jeg blev, og så smuttede jeg efter én sæson. Men hey, det er fodbold.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Openda forlod Lens for Leipzig: Fansene savner mig
Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix

- Det var et skridt, som jeg blev nødt til at tage, men jeg havde et år i klubben, som jeg aldrig vil glemme, siger Loïs Openda i podcasten ifølge Get France Football News.

Hos Lens spillede Openda med sin 21 mål og fire oplæg i 38 kampe i ligaen en stor rolle, da klubben noget overraskende tog 2. pladsen i Ligue 1 i den forgangne sæson.

I den indeværende sæson har belgieren for RB Leipzig spillet 18 kampe med 11 mål og to oplæg til følge.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten