125 kampe med 32 mål til følge.
Det ender med at være facit for Xherdan Shaqiris flotte karriere som landsholdspiller for Schweiz.
Den hårdtsparkende kantspiller har nemlig valgt, at det er tid til at sige farvel til landsholdsfodbold.
Det gør han i et opslag på dine sociale medier.
- Syv slutrunder, mange mål og 14 år på Schweiz' landshold har budt på mange uforglemmelige oplevelser.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nu er det tid til at sige farvel til landsholdet.
- Gode minder varer ved, og til jer alle vil jeg gerne sige: Tak!, skriver Shaqiri i opslaget.
Den 32-årige kant fik sin landsholdsdebut tilbage i 2010. Kun Granit Xhaka har spillet flere landskampe for alpelandet.
Den tidligere Bayern München-spiller var med til det netop overståede EM, hvor han fik spilletid i to kampe, inden kvartfinalen blev endestationen for Schweiz.
Sieben Turniere, viele Tore, 14 Jahre Schweizer A-Nationalmannschaft und unvergessliche Momente. Es ist Zeit, mich von der Nati zu verabschieden. Tolle Erinnerungen bleiben und dafür sage ich euch allen: DANKE, MERCI, GRAZIE, FALEMINDERIT. ??❤️… pic.twitter.com/qT9OoQK79x
— Xherdan Shaqiri (@XS_11official) July 15, 2024

Schweiz







