Robin Schouten er fortid i Sønderjyske.
Torsdag skriver NordicBet Liga-klubben, at man efter gensidig aftale har ophævet hollænderens kontrakt.
- Robin Schouten har trænet med i klubben, siden han kom retur fra sit ophold i De Graafschap, men begge parter har været enige om, at fremtiden ligger et andet sted end i Sønderjyske Fodbold, og derfor er vi nu blevet enige om betingelserne for at ophæve kontrakten.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi ønsker ham alt det bedste fremover og takker ham for indsatsen i den lyseblå trøje, lyder det fra sportsdirektør Esben Hansen til klubbens hjemmeside.
Den 25-årige forsvarsspiller ankom i sommeren 2021 og nåede ti kampe for klubben.
Han var i sidste sæson udlejet til De Graafschap.

Sønderjyske
NordicBet Liga








