2024-10-13 10:26:25

Porro dedikerer sejr mod Danmark til to ledere

Pedro Porro vidste, at det ville blive svært mod Danmark, og han dedikerer Spaniens sejr til Dani Carvajal og Rodri, som begge er langtidsskadede.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Spanien måtte klare sig uden en række profiler, men vandt alligevel 1-0 over Danmark.

Tottenham-backen Pedro Porro spillede hele landskampen i fraværet af Dani Carvajal, og efter sejren sender han varme tanker til ham og Rodri.

- Det første er at dedikere sejren til Carvajal og Rodri. De er virkelig vigtige for gruppen, siger Pedro Porro ifølge Marca.

Artiklen fortsætter efter billedet

Nations League A -Porro dedikerer sejr mod Danmark til to ledere
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix

- Vi vidste, at Danmark er et hold, der har gjort det rigtig godt, men vi spillede en stærk kamp. Træneren bad os om at gøre de ting, vi har gjort hele ugen.

Med sejren overhalede spanierne Danmark i Nations League-puljen og har nu syv point for tre kampe.

Spanien kan tirsdag konsolidere førstepladsen, når Serbien kommer på besøg, mens Danmark gæster Schweiz.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce