2024-11-06 08:35:00

Medie: Amorim vil hive Sporting-trio med til United

Ifølge den belgiske transferjournalist Sacha Tavolieri ønsker Ruben Amorim at få selskab af Sporting-spillerne Gonçalo Inácio, Ousmane Diomande og Viktor Gyökeres i Manchester United.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

11. november skifter Ruben Amorim portugisiske Sporting ud med Manchester United.

Her har manageren fået en kontrakt, der løber frem til sommeren 2027.

Og står det til den 39-årige, går der ikke længe før flere af Sporting-spillerne gør ham kunsten efter.

I hvert fald ikke hvis man skal tro den belgiske transferjournalist Sacha Tavolieri.

Ifølge transferjournalisten ønsker Ruben Amorim nemlig at få selskab af Sporting-spillerne Gonçalo Inácio, Ousmane Diomande og Viktor Gyökeres i Manchester United.

Artiklen fortsætter efter billedet

Sporting CP -Medie: Amorim vil hive Sporting-trio med til United
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Sidstnævnte scorede tirsdag aften hattrick i Sportings Champions League-sejr over Manchester City. 

Meldingen går kontra på, hvad manageren ellers selv sagde for nyligt. 

- Gyökeres koster 890 millioner, så det vil være meget kompliceret. 

- Jeg vil ikke snuppe nogle af Sportings spillere til januar, sagde Amorim ifølge Sky Sport tidligere i oktober.

Planen er ifølge Sky Sport dog, at Viktor Gyökeres skal sælges til sommer, og her kan prisen være 60-70 millioner euro i stedet for frikøbsklausulen på de 100, lyder det.

Læs mere om det her.

Annonce
Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer