2024-07-18 13:37:01

Udinese vil hente Alexis: Sanchez er en drøm

Ifølge Sky Sports Italia forsøger Udinese ihærdigt at hente Alexis Sanchez, mens klubbens præsident har været ude i et åbent frieri. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Alexis Sanchez er fortid i Inter, men ikke nødvendigvis i italiensk fodbold. 

For Sky Sports Italia skriver, at Udinese ihærdigt forsøger at hente Alexis Sanchez 'hjem' igen. 

For Sanchez kom til Udinese tilbage i 2006, inden han i 2008 for alvor bed sig fast i startopstillingen. 

Sky Sports Italia melder, at Udinese har præsenteret et kontrakttilbud til den 35-årige Sanchez. 

Og Udineses direktør, Franco Collavino, har ej heller lagt skjul på, at han er stor fan af Sanchez. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Udinese vil hente Alexis: Sanchez er en drøm
Foto: Claudia Greco/Reuters/Ritzau Scanpix

- Alexis er en drøm, og det har vi allerede sagt adskillige gange, har direktøren udtalt ifølge Football Italia. 

- Vi er her, klar til at tage i mod ham og byde ham velkommen, hvis forholdene er rette. 

- Vi vil gerne få vores fans' drømme til at gå i opfyldelse, og vi tænker på ham.

Alexis Sanchez var i Udinese fra 2006 til 2011, og det blev til 112 kampe, 21 mål og 20 assists. 

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten