Tim Skarke skal ingen steder.
Den 28-årige angriber har nemlig fået forlænget sin kontrakt med Union Berlin. Klubben melder ikke, hvor længe den nye kontrakt løber.
Det glæder Skarke selv, at fremtiden er på plads.
- Jeg er glad for, at Union har mig med i deres planer, og at vi vil fortsætte fremad sammen. De sidste to år har det ikke altid været nemt for mig, så jeg er nu optimistisk omkring, at vi vil få en succesfuld sæson, siger Skarke til Unions hjemmeside.
Horst Heldt, der er fodbolddirektør i Union Berlin, er også glad for at have sikret sig den 28-angribers signatur på ny.
- Med Tim får vi en spiller, der viser sit engagement hver dag – ligemeget om det er til træning eller i kamp.
- Vi er glade for, at vi er nået til enighed og kan regne med Tim.
Tim Skarke har indtil videre spillet blot ti kampe for Bo Svenssons mandskab siden ankomsten i 2022 og har også undervejs været på lejemål i Darmstadt og Schalke.

Union Berlin
Bundesliga








