2024-01-30 10:43:50

Vejle-signing imponerer: Ser spændende ud

Vejle-assistenttræner Steffen Kielstrup er imponeret over den nye back David Colina.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vejle Boldklub har hentet Augsburg-backen David Colina på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Kroaten er med på klubbens træningslejr i Tyrkiet, og her har han allerede gjort det godt.

Det fortæller Vejle-assistenttræner Steffen Kielstrup til klubbens hjemmeside.

- David er kommet godt i gang og har vist sig positivt frem. Det ser spændende ud, og særligt fremadrettet er der nogle muligheder med ham. 

- Han skal lære vores måde at spille på og de mange aftaler, der er i holdet, men han er en fin tilføjelse til truppen og en spiller, som vil øge mulighederne i bagkæden, siger assistenttræneren til klubbens hjemmeside.

Den 23-årige kroat havde svært ved at få spilletid efter et skifte fra Hajduk Split til Augsburg, men nu får han altså muligheden i Vejle.

I Vejle skal Colina kæmpe med Miiko Albornoz om spilletiden.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce