Serie A -AC Milan mister lejesvend - sendt til Torino
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix
2022-01-27 10:18:23
Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

AC Milan mister lejesvend - sendt til Torino

Pietro Pellegri har fået ophævet sin lejeaftale med AC Milan, da Monaco i stedet har valgt at udleje angriberen til Torino.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fra den ene italienske klub til den anden italienske klub.

Monacos Pietro Pellegri har fået ophævet sin lejeaftale hos AC Milan, da han nu i stedet skal til at hjælpe Torino i Serie A for resten af sæsonen på en ny lejeaftale.

Det meddeler Monaco på deres hjemmeside torsdag, hvor de skriver, at de i fællesskab med AC Milan har besluttet at ophæve Pellegris aftale, hvor han blot nåede seks kampe.

Lejeopholdet i Milano blev på ingen måde som ventet for Pellegri, at han i flere omgange var ramt af skader, da han blandt andet missede de seneste syv kampe med en lårskade.

Nu skal han så genfinde melodien i Torino, inden han efter planen vender retur til Monaco til sommer. Torino har dog fået en købsoption.

20-årige Pietro Pellegri har kontrakt med Monaco til sommeren 2023.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce