2022-11-02 18:30:20

Brighton sikrer sig 17-årig sydamerikaner

Premier League-klubben Brighton har sikret sig den 17-årige argentiner Facundo Buonanotte, som skifter til klubben i det nye år, oplyser spillerens nuværende klub Rosario Central onsdag. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Transfervinduet i Premier League åbner først igen i det nye år, men allerede nu kan Brighton-tilhængerne glæde sig over, at klubben har sikret sig en ny spiller.

Den engelske klub er blevet enig med argentinske Rosario Central om købet af den 17-årige offensivspiller Facundo Buonanotte.

Det er den argentinske klub, som onsdag bekræfter, at en aftale mellem parterne er opnået, og at spilleren til januar officielt kan kalde sig Brighton-spiller.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Brighton sikrer sig 17-årig sydamerikaner
Foto:

Ifølge Transfermarkt betaler Brighton i omegnen af 11,5 millioner euro - svarende til 85,5 millioner kroner.

Buonanotte har i 34 kampe for Rosario Central scoret fire mål og lagt op til to.

Brigton har endnu ikke bekræftet handlen.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce