1. Lig -Fra Ishøj til Tyrkiet: Får løn som en SL-spiller
Foto: Tuzlaspor
2022-02-10 14:40:01
Foto: Tuzlaspor

Fra Ishøj til Tyrkiet: Får løn som en SL-spiller

Mehmet Coskun har skiftet Ishøj IF ud med Tuzlaspor i den næstbedste række i Tyrkiet, og backen siger til LigaBold.dk, at han kommer til at tjene som en Superliga-spiller eller en spiller i toppen af 1. division.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mehmet Coskun siger til LigaBold.dk, at han ikke kun kan se frem til en stor oplevelse i Tyrkiet. Han får også en ganske pæn hyre hver måned.

- Min kontrakt svarer til Superliga-niveau eller toppen af 1. division (i forhold til løn, red.). Det er ikke helt på samme niveau med økonomien i Tyrkiet som i Danmark, siger Mehmet Coskun til LigaBold.dk.

Hvordan har du det med, at du har landet en stor kontrakt?

- Man bliver altid glad, når man tjener lidt mere, men det er ikke det, som jeg fokuserer på lige nu. Jeg fokuserer bare på at udvikle mig så meget, som jeg kan, og så håber jeg på, at jeg kan tage nogle større skridt.

Coskun siger, at han godt ved, at lønningerne i Tyrkiet er høje, og derfor er han ikke overrasket over sin kontrakt.

- Jeg havde faktisk idé om, at der er stor lønforskel på Tyrkiet og Danmark. Når man selv tjener de penge, er det altid noget andet, men jeg ved godt, hvilke pengebeløb der er i Tyrkiet, så det er ikke den store overraskelse.

Nu skal den tidligere divisionsspiller forsøge at spille sig i startopstillingen, men backen har store drømme og ambitioner for karrieren.

- Mit mål er, at det her skal være et springbræt for mig i forhold til at komme op i den bedste række Süper Lig eller få muligheden i den danske Superliga. Jeg håber, at jeg kan spille på højeste plan, siger Mehmet Coskun til LigaBold.dk og tilføjer:

- I Tyrkiet kan det gå meget stærkt, så jeg håber, at jeg kan komme med nogle gode præstationer og tage det næste skridt med den danske fodbolddisciplin, som jeg har fået. Det giver meget her i Tyrkiet, så jeg håber, at jeg kan få skabt mig et navn i Tyrkiet og komme videre.

Mehmet Coskun kan få officiel debut, når Tuzlaspor møder Bursaspor 15. februar i 1. Lig, hvor Istanbul-klubben indtager 11. pladsen i ligaen.

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce