2024-04-11 06:45:04

Jordi Alba så rødt i stor nedtur for Messi og co.

Inter Miami er ude af CONCACAF Champions Cup, da de tabte 1-3 til Monterrey, hvor Jordi Alba blev udvist.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Inter Miami må sige farvel til CONCACAF Champions Cup.

Torsdag morgen dansk tid blev Lionel Messi og resten af MLS-mandskabet sat på plads af Monterrey fra Mexico.

Her var det ved at udvikle sig til en ydmygelse, da mexicanerne kom foran med 3-0 i et opgør, hvor der ikke var meget magi over de tidligere Barcelona-stjerner.

Det blev ikke nemmere for Inter Miami, da Jordi Alba blev udvist efter to gule kort på blot fire minutter.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Jordi Alba så rødt i stor nedtur for Messi og co.
Foto: Daniel Becerril/Reuters/Ritzau Scanpix

Desuden trak Luis Suarez også overskrifter, da han ved et hjørnespark rev armen rundt på en Monterrey-spiller.

Lionel Messi forsøgte at gøre sit, da han noterede sig for en assist ved 1-3-målet kort før tid, hvor Diego Gomez pyntede på resultatet.

Dermed er Inter Miami og co. ude af turneringen med sammenlagt 5-2.

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce