Cypern -Mike Jensen debuterede i pokal-skuffelse
Foto: APOEL
2020-01-22 19:53:31
Foto: APOEL

Mike Jensen debuterede i pokal-skuffelse

Mike Jensen fik de første 75 minutter, da APOEL tabte 0-1 til Apollon i den cypriotiske pokalturnering.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

31-årige Mike Jensen har skiftet Rosenborg ud med APOEL denne vinter, og onsdag debuterede danskeren. 

Jensen startede i APOEL's besøg hos Apollon Limassol i den cypriotiske pokalturnerings ottendedelsfinaler, og det blev en stor skuffelse for gæsterne. 

Allerede efter fire minutter lynede den tidligere Fortuna Düsseldorf-angriber Charlison Benschop for værterne, og 1-0 holdt hele opgøret ud. 

Jensen fik de første 75 minutter af opgøret, der iøvrigt havde FCK-ejede Uros Matic og den tidligere FCK-angriber Andrija Pavlovic som bænkevarmere. 

I ligaen har APOEL otte point op til førerholdet Anorthosis efter 15 spillerrunder.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten