Premier League -Neres i Shakhtar Donetsk beder om hjælp
Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix
2022-02-24 12:49:16
Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Neres i Shakhtar Donetsk beder om hjælp

Shakhtar-spilleren David Neres og flere andre brasilianske spillere sidder på hotel i Kiev, hvor de beder om hjælp via de sociale medier. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

David Neres har for kort siden offentliggjort en video på sin Instagram, hvor han sammen med flere brasilianske fodboldspillere, som også spiller i Ukraine, råber om hjælp.

- Grænserne er lukkede, vi kan ikke komme ud herfra. Vi beder om støtte fra den brasilianske regering, lyder det fra en af spillerne i videoen.

David Neres skiftede i januar fra Ajax til Shakhtar Donetsk, men grundet Ruslands invasion i Ukraine er situationen i landet ændret.

Tidligere på torsdagen kom det frem, at den ukrainske liga er sat på pause i 30 dage. 

Shakhtar har i en længere periode spillet deres kampe i Kiev grundet spændingerne i Donetsk, men i den nærmeste fremtid kommer fodbolden ikke til at være i fokus i Ukraine. 

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce