2021-04-13 16:11:32

Tidligere Brentford-talent forlænger i Palace

Crystal Palace har forlænget kontrakten med Tyrick Mitchell til 2025, oplyser den engelske klub tirsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tyrick Mitchell har fået 13 Premier League-kampe i sæsonen, og nu belønnes englænderen med en ny aftale.

Den 21-årige venstreback har nemlig sat sin signatur på en kontraktforlængelse med Crystal Palace, så parternes aftale nu gælder helt til 2025.

- Jeg er virkelig glad. Det er et fantastisk sted at være og en spændende tid, så jeg er glad for forlængelsen. Jeg kan se, især med akademiets opbygning og akademispillere der kommer op, at det er en fantastisk tid, siger Tyrick Mitchell til klubbens hjemmeside.

Premier League -Tidligere Brentford-talent forlænger i Palace
Foto: Tim Keeton/Reuters/Ritzau Scanpix

Tyrick Mitchell har fortid på Brentfords akademi, men kom i 2016 til Crystal Palaces ungdomsafdeling, hvorfra han altså er brudt igennem til førsteholdet.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce