2023-12-30 16:14:38

Transferfrit United-flop vender retur til Villarreal

Den tidligere Manchester United-spiller Eric Bailly vender tilbage til Villarreal, som han skifter til på en fri transfer, efter knap fire måneder i Besiktas.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Han var spået en stor karriere i engelsk fodbold, men Eric Bailly fik aldrig rigtig indfriet potentialet i engelsk fodbold.

I stedet endte den 29-årige ivorianer på udlån hos Marseille i sidste sæson, før hans kontrakt med De Røde Djævle udløb i sommer.

Her skiftede centerbacken til Besiktas i den tyrkiske Süper Lig, men det ophold endte heller ikke ud i en udpræget succes.

Den tidligere nåede blot otte kampe i Istanbul, før klubben fredag meddelte, at samarbejdet med spilleren ophørte med øjeblikkelig virkning.

I stedet vender Bailly tilbage til Villarreal, som han spillede for i 2015/16-sæsonen. Her har han fået en kontrakt, der løber indtil sommeren 2025.

Eric Bailly kom til Manchester United fra netop Villarreal, og det blev til 113 kampe i rødt for den ivorianske landsholdsspiller.

For Elfenbenskysten har Eric Bailly optrådt 49 gange.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce