2024-05-10 13:41:38

AB henter målmand i AC Horsens

AB henter målmand Marcus Bobjerg, der kommer til klubben på en fri transfer fra AC Horsens til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Som Bold tidligere på måneden kunne fortælle, henter AB målmand Marcus Bobjerg til sommer.

Den 26-årige keeper forlader AC Horsens efter denne sæson, hvor han har udløb, og han rykker i stedet til AB, oplyser 2. divisionsklubben.

Her får han en treårig aftale.

- Vi ønsker at forsætte med at styrke truppen frem mod næste sæson og sikre, at konkurrencen forbliver stærk på alle positioner, siger sportsdirektør Jen Chang.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -AB henter målmand i AC Horsens
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Marcus tilføjer erfaring til vores målmandsgruppe og har også gode lederegenskaber på banen.

Marcus Bobjerg har en fortid i AC Horsens' ungdomsafdeling og har spillet 25 kampe for de gules førstehold. I denne sæson er det blevet til én optræden i pokalturneringen.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce