2024-08-30 13:18:32

Esbjerg tæt på tidligere Brøndby-stopper

Ifølge Bolds oplysninger er Esbjerg tæt på at hente den danske midtstopper Anton Skipper i norske Sarpsborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Esbjerg vil gerne forstærke defensiven med en gammel Brøndby-kending.

Bold erfarer, at vestjyderne er i gang med at slå kløerne i Anton Skipper i Eliteserie-klubben Sarpsborg. De sidste ting skal dog falde på plads, før alt er klappet af.

Nordmændenes sportschef, Hampus Andersson, bekræfter over for Bold, at den 24-årige forsvarsspiller har fået grønt lys til at afsøge sine muligheder i Danmark. Men han vil ikke sige, om der er tale om Esbjerg.

- Jeg kan bekræfte, at Anton Skipper har fået lov til at besøge en dansk klub med henblik på et potentielt skifte.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Esbjerg tæt på tidligere Brøndby-stopper
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Skipper har været i Sarpsborg siden januar 2022, men han kigger ind i kontraktudløb til vinter, når Eliteserie-sæsonen slutter.

I alt har han spillet 50 kampe for Sarpsborg, og han startede inde i lørdags, da Bodø/Glimt klaskede de blåklædte med 6-0. 

Anton Skipper har en fortid i Brøndbys ungdomsafdeling, og han nåede 20 førsteholdskampe på Vestegnen. 

Han har desuden været en tur forbi Hobro IK, men nu ligner det, at turen går vestpå til Esbjerg.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer