2024-05-28 15:14:37

Officielt: Sønderjyske henter Servette-dansker

Servette FC har nu bekræftet, at man udlejer Alexander Lyng til Sønderjyske i næste sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Alexander Lyng er nu på vej tilbage til dansk fodbold.

Tidligere tirsdag kunne Bold afsløre, at Sønderjyske ville leje den offensive spiller i Servette FC, og det er netop blevet bekræftet.

Det er Servette, som på det sociale medie X har offentliggjort aftalen.

Her lyder det kort fra schweizerne, at han er udlejet til sønderjyderne i hele næste sæson, og at de ønsker ham held og lykke.

Lyng har en fortid i FC Helsingør, hvor han efter en fremragende periode blev solgt til den schweiziske liga.

Her er succesen dog udeblevet, hvor han endnu ikke har fået debut for Servettes førstehold.

Annonce
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer