2024-08-31 16:16:22

Straffesparksredning i Brønshøj-sejr

Brønshøj Boldklub sikrede sig en 2-0-sejr over FA 2000 i 3. division, hvor keeper Lucas Chang-Andersen var afgørende.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brønshøj er tilbage i divisionerne, hvor hvepsene har vist sig flot frem.

Det var også tilfældet lørdag eftermiddag, da FA 2000 fik problemer i hvepseboet.

Brønshøj tog en flot sejr på 2-0, da Marcus Porsegrunn og Marcus Teglers kom på tavlen.

Det hele startede allerede efter 17. minutter, da Porsegrunn åbnede ballet, som via en afretning efter et skud fra kanten af feltet fik sendt bolden i mål.

Fem minutter før tid lukkede og slukkede Teglers, da han straffede gæsterne.

Det kunne dog have set helt anderledes ud, da FA 2000 faktisk fik fremtvunget et straffespark i første halvleg.

Her fik Karim El Haddouci muligheden for at udligne, men keeper Lucas Chang-Andersen var flyvende og fik reddet.

Dermed kunne Brønshøj fejre en 2-0-sejr foran de 915 fremmødte fans, skriver klubben på X.

Brønshøj er nu på syvendepladsen i 3. division med syv point efter fem kampe.

Holstebro og Avarta var desuden også i aktion, hvor sidstnævnte tog en 1-0-sejr-

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce