2022-07-28 13:09:21

Burnley køber brasiliansk profil i Brugge

Burnley henter nyt blod til backpositionen i form af 23-årige Vitinho fra Cercle Brugge.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter fire år i Belgien tager Vitinho nu skridtet videre til Burnley.

Premier League-nedrykkerne meddeler torsdag, at man køber den brasilianske back og har givet ham en fireårig kontrakt.

- Jeg er virkelig glad for at være her. Det er en stor klub og et virkelig spændende sted at være, siger Vitinho.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Burnley køber brasiliansk profil i Brugge
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Burnley-manager Vincent Kompany er meget tilfreds.

- Vi er glade for at hente Vitinho til vores hold. Han er en hurtig og stærk back, som kommer med frem og forsvarer godt.

- Han har fantastiske tekniske evner og vil være en fantastisk tilføjelse til vores trup. Vi ser frem til at byde ham velkommen, siger Kompany.

Annonce
Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten