2024-10-22 14:53:25

Nu sker det: Hoff Thorup får Wilshere under sig

Det normalt velinformerede medie The Athletic melder, at Jack Wilshere skifter et trænerjob hos Arsenals U18-mandskab ud med Norwich. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Rygterne har allerede været der, og nu skulle det hele være på plads. 

Ifølge The Athletic har Jack Wilshere onsdag sidste arbejdsdag som cheftræner for Arsenals U18-mandskab, inden han torsdag begynder i Norwich. 

Her bliver han en del af danske Johannes Hoff Thorups trænerstab, der blandt andre også tæller Glen Riddersholm. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Nu sker det: Hoff Thorup får Wilshere under sig
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Den 32-årige eks-AGF'er står lige nu i spidsen for Arsenals U18-hold, men hullet efter Narcis Pelach som førsteholdstræner har nu lokket ham til Championship-klubben. 

Ifølge The Athletic ser Jack Wilshere det som det rigtige skridt i sin trænerkarriere, hvor særligt forbindelsen til sportsdirektør i Norwich, Ben Knapper, der tidligere har været i Arsenal, har skubbet til processen.

Johannes Hoff Thorup og co. ligger nummer syv i Championship efter de første ti kampe.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce