2024-10-05 22:42:42

Thuram blev hattrickhelt for Inter

Marcus Thuram scorede hattrick, da Inter vandt 3-2 over Torino, der fik en mand udvist efter 20 minutter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Inter fik lørdag besøg af Torino i Serie A.

Hjemmeholdet var store favoritter, og efter 20 minutter blev forudsætningerne for en sejr større.

Guillerme Maripan ramte Marcus Thuram med en meget hård tackling, hvilket kostede et rødt kort.

Fem minutter senere kom Inter foran, og det var Thuram, der stod for scoringen.

Angriberen steg til vejrs efter et godt indlæg og pandede værterne foran.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Thuram blev hattrickhelt for Inter
Foto: Piero Cruciatti/AFP/Ritzau Scanpix

Ni minutter senere gjorde han kunsten efter og scorede til 2-0 med et nyt hovedstødsmål.

Inden pausen fik Duvan Zapata reduceret, men Thuram var ikke færdig med at score.

I anden halvleg stod angriberen klar inde i feltet efter en redning fra Torinos keeper, og så kunne han altså notere sig for et hattrick.

Kort inden slutfløjt fik Torino reduceret til 2-3, men Inter holdt stand og vandt opgøret takket være Thurams tre kasser.

Inter ligger nu på andenpladsen og har to point op til Napoli på førstepladsen.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce