2024-10-20 17:46:08

Branns mesterskabsdrømme lever efter dansk scoring

Emil Kornvig kom på tavlen, da Brann snuppede en vigtig 2-1-sejr over Rosenborg. I skrivende stund er der fem point op til Bodø/Glimt på førstepladsen med fem resterende spillerunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Bodø/Glimt indtager pole position i Eliteserien med fem resterende spillerunder.

Søndag eftermiddag formåede Brann dog at bevare spændingen i toppen af den bedste norske række, da man sikrede sig tre vitale point i en udekamp mod Rosenborg.

Opgørets første scoring blev sat ind af danske Emil Kornvig, der var først over en ripost i feltet, som han sendte i kassen til 1-0.

Kort inde i anden halvleg lykkedes Aune Heggebo med at fordoble føringen, og så gjorde det ikke så meget at Rosenborg formåede at reducere kort tid efter.

Det endte 2-1 til Brann, som nu har fem point op til Bodø/Glimt på førstepladsen.

Dermed lever titelkampen i den grad i det norske. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce