Eliteserien -Michelsen og co. mister stjerne: Største salg
Foto: Molde
2022-08-02 13:32:54
Foto: Molde

Michelsen og co. mister stjerne: Største salg

Eliteserie-klubben HamKam har solgt profilen Kristian Eriksen til Molde. Det er klubbens største salg nogensinde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Offensivspilleren Kristian Eriksen er skiftet fra norske HamKam til Molde.

Den 27-årige nordmand er blevet udstyret med en kontrakt frem til til 2026. 

Ifølge VG betaler Molde cirka 15 millioner norske kroner for midtbanespilleren, og dermed bliver salget det største i HamKams historie.

Eriksen har i sin tid i HamKam, som har Jacob Michelsen som cheftræner, scoret 21 mål og lagt op til 16 i 96 optrædener ifølge Transfermarkt.

I et interview siger Eriksen til Moldes hjemmeside:

- Rigtig spændende med nye udfordringer. Jeg glæder mig til at møde nye holdkammerater og mennesker både i og omkring klubben. Det bliver en lidt anderledes hverdag, men en udfordring, jeg glæder mig rigtig meget til.

Ifølge flere norske medier var der hård kamp blandt flere klubber, herunder Bodø/Glimt, om spillerens underskrift.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce