Emile Smith Rowe har sagt farvel til Arsenal.
Kantspilleren er fredag skiftet til Fulham, hvor han har underskrevet en kontrakt til sommeren 2029.
Med transferen tager Arsenal afsked med en klubmand, som er kommet op gennem rækkerne i London-klubben.
På Arsenals hjemmeside sætter manager Mikel Arteta ord på afskeden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Emiles engagement, attitude og energi har været verdensklasse, og han leverede altid, når der var brug for ham. Han kom ind på førsteholdet og gjorde en forskel for os i svære tider.
- Jeg er ked af, at Emile forlader os, men jeg glæder mig over, at han får en ny mulighed, hvor han kan starte og spille regelmæssigt.
- Emile er elsket af alle i klubben, alle har stor respekt for ham og ønsker ham det bedste, udtaler Arteta på Arsenals hjemmeside.
24-årige Emile Smith Rowe nåede 115 førsteholdskampe for Arsenal.

Arsenal
Fulham
Premier League







