2024-05-11 16:31:06

City-back øjnede hattrick: Vi diskuterede straffesparket

Josko Gvardiol var klar til at tage straffesparket i Manchester Citys døende minutter, men æren tilfaldt Julian Alvarez, da der stadig er en målscore at forholde sig til.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fem mål i syv kampe.

Så meget kan Josko Gvardiol bryste sig af i Manchester City-trøjen, siden han scorede sit første mål for klubben 9. april i år.

Siden er det stukket af for centerbacken, som lørdag vikarierede på venstrebacken med bravour.

Den 22-årige kroat formåede således at finde netmaskerne to gange, og da Manchester City fik tildelt et straffespark i det femte minuts overtid, øjnede Gvardiol et sjældent hattrick.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -City-back øjnede hattrick: Vi diskuterede straffesparket
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg er virkelig glad, indledte han overfor TNT Sports og fortsatte.

- Vi diskuterede, om jeg skulle tage straffesparket, og det ville jeg selvfølgelig gerne, men vi har en skytte, som tager dem.

- I sidste ende var Julian [Alvarez] kommet på banen, og han tog sig af sparket og scorede.

Josko Gvardiol har spillet 26 Premier League-kampe for de forsvarende mestre i denne sæson.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce